Haandskriftet af Kong Valdemars Jordebog. | 779 |
Optegnelser om Jordegods, endvidere Skattelister og Indtægtsangivelser, hvoraf største Delen skriver sig fra Kong Valdemars, enkelte dog fra hans Sønners Tid. Disse Listers mangeartede Indhold giver værdifulde Oplysninger om Rigets Inddeling og Styrelse, om Landets Topografi, dets Dyrkning og Produkter, om Skyldsætningen af jorden og om Skatter og Pengevæsen.
Det første Stykke eller Hovedlisten i denne Samling Optegnelser begynder saaledes: »I Aaret 1231 blev denne Optegnelse skrevet.« Det var altsaa Aaret efter Freden i Slesvig, da den endelige Udbetaling af Løsesummen fandt Sted og de sidste Fanger traadte ud i det fri, det var det Aar, da den unge Kong Valdemar bortreves af Døden, at den gamle Konge lod den store Fortegnelse optage. Disse Begivenheder maatte jo visselig ogsaa tilskynde ham til at tilvejebringe en omhyggelig Redegørelse for, hvad der var mit og dit i Forholdet mellem Kongedømme og Folk, og særlig at faa fastslaaet, hvad der var Krongods og hvad der tilhørte den kongelige Familie som Slægtgods.
Allerede i Oldtiden vare mange og ofte vidtstrakte Ejendomme henlagte til Kongedømmet som dets umistelige Besiddelse. Indtægterne af saadant Konunglef tilkom den til enhver Tid regerende Konge. Herhen hørte ogsaa — som det ses af Jordebogen — flere Byer, der havde været Kongers eller Underkongers Sæde fra gammel Tid: Viborg, Jellinge, Hedeby, Odense, »Roskilde med dets Tilliggende«, Lund. Ifølge den almindelige Sætning, at Kongen ejer, hvad ingen ejer, havde Kongedømmet endvidere særlig Ret over store Skovarealer, saaledes at Kongen, selv om han tilstod Egnens Beboere en Brugsret, dog forbeholdt sig Ret til Grunden. Naar der ved Rydning i Skoven opstod Jordbrug, vedblev derfor ogsaa Kongen at være Ejer af Grunden.
Nær beslægtet med denne Ret over vidtstrakte Skove var Kongens Ret over de store Vandløb — over de mindre Aaer havde Ejeren af Grunden ved Aaens Side Ret indtil Midtstrømslinien —, over saadanne almindelige Færdselsled, som ingen burde kunne tillægge sig Eneret til, saa lidt som man kunde have Ret over de store Landeveje. Kun sjældent vilde dog denne Ret afgive en Indtægtskilde for Kongen og saaledes føre til en Optegnelse i Listerne.
(Figg. 272, 275, 276). Haandskriftets øvrige Indhold er teologiske og allegoriske Stykker, Forskrifter for Benediktinermunke, en Paverække, Rejseruter (se foran S. 695 Fig. 255). Danmarks Kongerække til Erik Klipping, en dansk Krønike til 1219 m. m. Haandskriftet er fra Tiden 1260—80.