| De øvrige Lister i Jordebogen. | 785 |
nogen Angivelse om Dyreverdenen, men mangen 0 har vel ikke desto mindre været en ypperlig Bane for jagten paa Fuglevildt, som ikke nævnes i disse Lister. Fortegnelsen over alle disse Smaaøer, »Holme« og »Kalve« er naturligvis ikke udtømmende; der siges da ogsaa i Ølisten, at der er lige saa mange Øer omkring Bleking, som der er Dage i Aaret.
Nær til disse Lister slutter sig en Fortegnelse over, hvad der skal gives Kongen til to Nætters Gæsteri om Vinteren. Foruden store Ydelser af Rug-, Hvede- og Bygmel, Malt og Honning skulde der leveres blandt andet 14 levende og 26 saltede Svin, 16 saltede Faar og 26 saltede Okser, 360 Oste, hver til 5 Portioner, 360 Høns, 180 Gæs, 360 Stokfisk; dertil kommer Betalingen til forskellige kongelige Embedsmænd, som Marsk, Drost og Skænk, til Diskesvende, Dugsvende og andre Hjælpere.
Men Haandskriftet indeholder endnu mange andre Lister og Optegnelser, og disse skrive sig til Dels fra en noget senere Tid end Hovedstykket og de til dette knyttede Lister (indtil o. 1260). Blandt Optegnelserne kan nævnes en fuldstændig Regnskabsoversigt over samtlige kongelige Indtægter af Halland, saaledes Jordegodsafgifter, Skatter, Gæsteri, Ledingspenge, samt Oplysning om Antallet af Bønder i hvert Herred; en Fortegnelse over samtlige Landsbyer paa Falster med Angivelse af Størrelsen af det Jordegods, som findes i hver By, og over hvad Kongen og flere større Jordbesiddere her eje; endvidere en Liste over Kongens Jordegods paa Laaland; en Fortegnelse over, hvor mange Plove der fandtes i hvert Herred paa Sjælland (disse Tal findes afsatte paa Kortet over Danmarks ældste Inddeling) med Oplysning om den Sum, som hver Købstad i de samme Landsdele skulde svare i Stedet for Plovskat, — det synes som om allerede Valdemar Sejr har i Trængselsaarene maattet kræve en Plovskat; en Jordegods- og Indtægtsfortegnelse for Øen Femern fra to forskellige Tider; og en udførlig Liste over Besiddelser og Forleninger i Estland.
Det vil ses, at der i denne Kilde er utallige Oplysninger at finde om indre Forhold og økonomiske Tilstande paa Kong Valdemars Tid. Her foreligger en Fundgrube af enestaaende Art, uden Sidestykke saavel i de nordiske Lande som i flere andre Nabolande. Samtidig give Listerne Vidnesbyrd om, at Kong Valdemar har i et bestemt Øjemed søgt at skaffe sig sikre Oplysninger om Rigets Indtægter og om sin Families Eje. Vi træffe da ogsaa i de nærmeste Tidsaldere efter hans Død jævnlig paa de her opregnede Ejendomme
Danm. Riges Hist. I 99
