| 810 | Sognepræstens Indtægter. |
Dagens Evangelium og den moralske Formaning, som den gav Anledning til, paa Modersmaalet. Det var Bispens Pligt at paase, at der saa vidt muligt blev prædiket hver Søndag i alle Kirker; til Vejledning for Præsten fandtes der gerne en Forklaring af Trosbekendelsen og Fadervor samt én Prædikensamling ved hver Kirke. For Bispen selv var Prædiken en Hovedpligt.
Naar Døden nærmede sig, drog Præsten, ledsaget af Degnen, med Hostien til Sygelejet, lod den døende nyde Nadveren og gjorde med den hellige Olie Korsets Tegn paa hans Lemmer. Vilde nogen til Udsoning for sine Synder gøre Vel mod Kirken, kunde han ved Testamente bortgive sin halve Hovedlod (i alt, hvad en Mand ejede, havde han selv, Hustruen og hvert Barn en Hovedlod, Datter dog kun halvt mod Søn). Under Bøn og Klokkeringning fandt Jordfæstelsen Sted.
Fra Morgen til Aften mindede Kirken endvidere om Gud og kaldte til Bøn. Klokken lød ved første Dagning og flere Gange i Dagens Løb; naar Aftenklokken ringede, bøjede man Knæ og læste tre Gange Ave Marie. Maaltidet indlededes med Bøn, og helst begyndte man hvert Arbejde dermed; i Krigen var det en Selvfølge, at man skriftede og holdt Bøn, naar et Slag forestod. Ved Korsets Tegn indviede man enhver vigtig Gerning. Men man ønskede ogsaa ved alle alvorlige Skridt at modtage Kirkens Indvielse med Præstens Hjælp. Naar Huset eller Skibet var bygget færdigt, naar den unge blev værgagtig, holdt Præsten Bøn og udtalte Velsignelsen, og Præsterne kaldtes til at lyse Velsignelse over Jorden og dens Afgrøde. Paa Palmesøndag smykkedes Kirkerne med de første grønne Grene, der bestænkedes med Vievand; paa Korsmesse (3. Maj), »da Mænd gange med Kors« (Fig. 284), og paa Gangdagene, de tre Dage før Kristi Himmelfartsdag, drog man med Præsterne foran sig gennem Marker og Frugthaver, for at Velsignelse kunde lyses over alt, hvad der spirede og skulde bære Frugt.
Saaledes var Præsten nøje knyttet til Menighedens Liv, og han, som jo gerne var valgt af Menigheden selv (S. 640), var paa Valdemarstiden ogsaa bleven sikkert stillet i økonomisk Henseende, saa at han kunde ofre sig for den omfattende Gerning, som i Virkeligheden paahvilede ham, dersom han da ret vilde udfylde sit Kald. Foruden af den Jord, der var tillagt Præstebordet, havde han Indtægter af Ofret ved de mange Højtider, og ligeledes ofredes der ved enkelte kirkelige Handlinger som Bryllup. Af Tienden vare de to Tredjedele, som tilkom Sognepræsten og Kirken, blevne vedtagne
