| Kristendom og Overtro. | 811 |
overalt, uden at vi vide, paa hvilket Tidspunkt det er sket. I de fleste Egne var ogsaa Bispens Tredjedel bleven godkendt (S. 640, 722), dog ikke i Nørrejylland, hvor man i Stedet for svarede nogle mindre Afgifter.
Om Styrken og Dybden af det kristne Liv, som levedes i Menigheden, kunne vi kun drage saa usikre Slutninger som dem, der kunne hentes af de flittige Valfarter til hellige Steder og af mange fromme Gaver til Kirker og Klostre. Uagtet Hedenskabet for længst var ophørt, levede dog unægtelig mangen hedensk Forestilling videre. Man troede jo i alt, hvad der indtraf og som man ikke kunde forklare ad naturlig Vej, at se hemmelige Mag ter virke, og naar det efter Arten af det, der skete, ikke kunde være Gud, der var virksom, maatte det være den onde eller en af Vætterne fra Hedenskabets Tid. Thi vel vare de hedenske Guder blevne forladte, men de vare ikke tagne af Dage; man nærede Afsky for dem, men man frygtede dem, hvorfor man holdt dem fra sig ved Midler og Formler, der havde en stærk hedensk Karakter. Saa-ledes vedblev allehaande Overtro at leve ved Siden af Kristendommen. Kirken havde desværre paa flere Maader taget Overtroen i sin Tjeneste — saaledes naar den omgav hedenske Gudsdomme som
285. Koret i Roskilde Domkirke.
