76
Britanniens Erobring af Angler, Sachser og »Jyder«.
Lande; det skal efter Udvandringen have været ubeboet. Her sigtes klart nok til det lille Landskab Angel i Sønderjylland nærmest Nord for Slien, hvad da ogsaa bekræftes ved, at Kong Alfred den store i sin Geografi under Beretningen om Danmark fortæller, at fra Angel i Hedebys Nærhed kom Anglerne, som bosatte sig i England. Eftersom »Jyder« siges at have deltaget i Erobringen, vilde det heller ikke være underligt, om Folk fra Angel havde gjort Følgeskab. Ikke desto mindre beror den hele Efterretning paa en Vildfarelse. Vi skulle søge at vise, hvorledes den gamle Fortælling er opkommet, og begynde da med at redegøre for de etnografiske Forhold i Nordsølandene paa den Tid.
I det 4. og 5. Aarhundrede havde Sachserne Bopæl langs Elbens vestlige Side i det Land, som vedblev at hedde Sachsland efter Englands Erobring, idet kun en Del af Folket var udvandret hinsides Havet. I Elbens Nærhed, vistnok noget højere op ad dens Løb, boede imidlertid et Folk, som hed Angler. Allerede Tacitus omtaler dem, og endnu saa sent som paa Karolingertiden betegnes en Lov som »Anglers og Weriners Lov«; da nu disse Weriner boede ved i Saale og dens Biflod Elster, maa Anglernes Bopæle utvivlsomt have været i Nærheden (se ovenstaaende Kort).
Saaledes have de erobrende Sachser og Angler været nedertyske Stammer, boende i Frisland, Hannover og preussisk Sachsen, og dermed stemmer da ogsaa fuldkomment, at det angelsachsiske Sprog saavel som det deraf affødte engelske afgjort er et tysk og ikke noget nordisk Sprog. Man har villet paavise enkelte Ligheder mellem
