109
denne min Nød! Jeg vilde dog saa inderlig gjærne bringe min Fader den Fugl.« — »Ja, du er en god en at stole paa,« sagde Ræven i »men siden du beder saa kjønt for dig, saa vil jeg dog endnu hjælpe dig. Naar det nu bliver Dag, saa bliver du hentet op, og saa spørger de dig, om du vil hænges eller brændes. Saa skal du sige, du vil ingen af Delene; men naar du maa faa Guldfuglen hjem med til din Fader, saa vil du skaffe dem Guldfolen i Steden, som staar i Troldkongens Stald langt borte her fra. Og det Bytte gaar de nok ind paa.«
Det blev som Ræven sagde: da det blev Morgen, saa kom Vagten og hentede Fangen, og han kom op for Kongen, som raadede for det Slot, og saa blev han spurgt, om han vilde hænges eller brændes, fordi han havde villet stjæle den kostelige Guldfugl. »Jeg vil hverken det ene eller det andet,« sagde han, og saa fortalte han det hele: at den Fugl havde stjaalet Guldblomsterne fra hans Faders Have, og nu var der ikke andet, der kunde skaffe ham hans Helbred igjen, end naar han fik den Fugls Sang at høre; derfor var Sønnen kommen at hente den hjem til sin Fader. Og dersom de vilde love ham Fuglen derfor, saa vilde han hente Kongen dèr Troldkongens Guldfole i Steden. Den Guldhest vidste Kongen Besked om, og den havde han længe ønsket sig, saa det gik han ind paa: naar Kongen fik den, maatte Prinsen faa Fuglen med Buret af Guld. Saa blev Alexander sluppen løs, og han skyndte sig ud af Slottet, og strax uden for traf han sin Ræv, som sagde: »Sæt dig op paa min Ryg!« Og saa gik det paa ny i flyvende Fart, over Stok og Sten og gjennem tykke Skove, hele Dagen igjennem.
Saa om Aftenen siger Ræven til ham: »Rejs dig op paa min Ryg og sig, hvad du ser!« — »Jeg ser Maanen gaa op lige for,« sagde Kongesønnen. »Nej,« sagde Ræven, »det er
