Naar denne lille Bog, som er trykt efter et af Svend Grundtvig efterladt ufuldendt Manuskript, nu saa længe efter hans Død træder frem under hans Navn, maa en kort Redegjørelse for dens Udgivelse vel anses for at være fornøden.
Trykningen af dette Arbejde var ved hans pludselige Bortgang allerede begyndt, og af Tegningerne var nogle færdige, andre under Udførelse. Hensynet til disse Billeder gjorde det særlig ønskeligt, at det paabegyndte Foretagende ikke skulde opgives. Ogsaa mente man at turde forudsætte, at det vilde være danske Læsere kjærkomment at modtage denne sidste ny Samling af Svend Grundtvigs Æventyr, skjønt han ej selv havde naaet at fuldende den, og Bogen derfor i sin forkortede Skikkelse mulig som Helhed vilde faa et noget modificeret Præg. At overlade til en anden at udføre hans Arbejde efter den oprindelige Plan, derom kunde der nemlig ikke godt være Tale. Man foretrak at nøjes med at give, hvad han selv alt havde udarbejdet.
Først paa Sommeren havde han, efter en Standsning, gjenoptaget Arbejdet med en Del smaa Historier, i det han glædede sig til, naar Sommerferietiden kom, — denne mest uforstyrrede Arbejdstid med de lange, lyse, stille Dage — da at tage fat paa et Par endnu manglende større Æventyr; og det fornøjede ham at tænke paa det smukke kunstneriske Klædebon, hvori disse hans kjære Folkeæventyr skulde vise sig for Verden. Han var nu fordybet i dette Arbejde og netop i Lag med et meget stort Æventyr — det som H. C. Andersen har under Navn af »Rejsekammeraten« —, som han havde liggende for sig i 27 danske Opskrifter, foruden de mange Fremstillinger af samme eller lignende Æmne fra andre Landes Folkedigtning. Begyndelsen var alt udarbejdet, — da blev han pludselig
