Denne side er blevet korrekturlæst
162
Prinsessen, og dèr gav han sig saa til at sparke og skrige op af alle Livsens Kræfter. Da Kongen hørte denne Støj og saa' Soldaten i Sengen, blev han saa rasende forbitret, at han trak sin Guldsabel ud, for at slaa ham ihjel. Prinsessen, som naturligvis var vaagnet ved al denne Larm, græd og skreg og klagede sig over, at Soldaten saadan havde bedraget hende, men Soldaten lo bare og sagde: »Ser I nu, gode Konge, at Penge kan gjøre alting godt! Jeg slap dog ind til Prinsessen, og nu er I nødt til at holde jeres Ord og give mig hende til Kone.« Kongen syntes jo ikke rigtig om det; men der var jo ikke noget at gjøre ved den Ting: hvad han havde lovet, maatte han ogsaa holde, og saadan gik det til, at Soldaten fik Prinsessen.
