15
strækker sig, og saa siger han: »Hvad vil du her?« — »Jeg?« siger Hans, »jeg har Søvn og Hvile nødig, for jeg er paa en lang Rejse, og jeg vilde gjærne haft Ro til at sove her i Nat. — Men hvad gaar du her og rumsterer efter?« — »Jeg er her, fordi jeg skal være her,« siger saa den døde, »jeg har ingen Ro i min Grav. Men, siden du spørger, saa kan jeg svare, — og saa kan jeg faa Ro. — Følg med!«
Saa gik den døde foran, og Hans fulgte efter, hen ad de lange Gange, og Trapper op og Trapper ned, til de kom ind i et Kammer, hvor der stod en stor Himmelseng. Den skød den døde til Side, og bag den var der en Lem i Muren, den lukkede han op, og dèr saa' Hans en Række Hylder, hvor der laa saa mange Guldpenge, saa Hans havde aldrig trot, der var saa mange Penge til. Dem gav den døde sig til at tælle én for én og lagde dem igjen i høje Stabler paa Hylderne, og saa sagde han, at dem havde han maattet gaa og tælle hver Nat i mange Aar, fordi han havde vundet dem med Uret, den Gang han var Herremand dér paa Gaarden. »Nu skal de deles i tre lige Dele«, sagde han, »den ene Tredjedel hører Herremanden til, den anden skal gives til de fattige her paa Godset, og den tredje hører dig til.« Saa lukkede han Skabet og skød Sengen for og gik samme Vej tilbage. »Læg mig nu i min Kiste!« sagde han. Og saa snart Hans havde gjort det, saa kom de fire sorte Katte farende ned igjennem Skorstenen og tog Kisten og løb ud ad Døren med den igjen. Saa gik Hans hen og lagde sig i sin gode Seng og sov sødelig.
Om Morgenen kom jo Herskabet tilbage til Gaarden; og det første, de saa' dèr, det var da Karlen, som havde fulgt Hans der op i Aftes: han laa ved Foden af Trappen og havde brækket sin Hals. Det gjorde Herremanden meget ondt, og han sagde
