16
til Folkene, at de skulde søge efter den stakkels rejsende: han maatte da sagtens ogsaa være kommen galt afsted. De ledte alle Vegne, og endelig fandt Stupigen ham oppe i Gjæstekammeret, hvor Hans laa og sov med røde Kinder. De skidne Træsko stod uden for den fine Seng, og hans fattige Klæder laa der paa Gulvet. Da det blev meldt Herremanden, sagde han: »Ja, lad ham kun ligge og sove saa længe som han kan! Han kan vel have det nødigt; for han har nok ikke haft nogen rolig Nat.«
Saa snart Hans vaagnede, kom han jo i sine Klæder, og saa gik han ind til Herremanden og sagde, at naar han først havde faaet lidt Davre, saa havde han noget at sige Herremanden, som han ikke havde vidst før. Og da han havde faaet, hvad han kunde spise og drikke, saa førte han Herremanden ind i det Kammer, hvor Himmelsengen stod. Den blev da flyttet til Side, det var alt det, at fire stærke Karle kunde udrette det; saa blev Lemmen brudt op, og saa viste Hans Herremanden hele Herligheden og sagde ham, hvordan den skulde deles. »Naar I gjør det,« sagde Hans, »saa er I fri for Spøgeriet her efterdags; men ellers bliver det værre end nogen Sinde.« Herremanden gjorde ingen Indvendinger; de fattige fik deres Tredjedel, og Hans skulde da ogsaa haft sin; men han tog kun en lille Del ud af den og bad Herremanden forvare Resten, til han kom igjen og forlangte den. Han havde endnu en lang Rejse for sig, sagde han.
Dermed tog Hans Afsked med Herregaarden; han var da indenfor i Møllen og gav Mølleren en Haandfuld Guldpenge for den gode Modtagelse; saa gav han sig igjen paa Rejsen. Men nu havde han jo Penge til at betale for sig, hvor han kom, saa han behøvede ikke at tigge sig frem. Han fik sig ogsaa nye Klæder
