19
at helbrede ham. Og saa maatte Kongen jo til det. Hans lod sig ikke nøje med mindre end hvad der var udlovet: baade Prinsessen og det halve Kongerige strax og det hele efter Kongens Død. Og da saa den Kontrakt var underskreven, saa strøg han Kongen fra Isse til Fodsaal: strax var han helt rask og rørig igjen.
Nu var Hans jo Prins med det samme, og han kom i Prinseklæder og kom ind til Prinsessen. Og de to syntes strax rigtig godt om hinanden, — som Hans jo nok havde tænkt; for den gamle med Lysene var en sikker Mand, det vidste han. Saa blev der holdt et kongeligt Bryllup, og Hans fik strax det halve Kongerige at regere over.
Nogen Tid efter fik Hans Lyst til at hente sine Rigdomme, og der blev da skrevet til Herremanden, at Prinsen og Prinsessen vilde komme og besøge ham. Der blev gjort en farlig Anstalt paa den gamle Herregaard, og til den bestemte Tid kom Prinsen og Prinsessen kjørende i stor Stads, og Herremanden tog imod dem ved Trappen, og de fik anvist de smukkeste Værelser, som var satte i Stand til dem. Saa om Aftenen, da de har spist og er gaaet paa deres Værelser, saa klæder Hans sig om i sine gamle daarlige Klæder, som han havde været i, da han var der sidst, og han gaar ind for Herremanden og siger, at her var han og vilde hente sin Skat. Herremanden blev grov og sagde, at det var ingen Tid at komme paa; han kunde ikke nu forstyrre det kongelige Par, som laa i Nærheden af Skatkammeret. Men saa gav Hans sig til Kjende og sagde, at Prinsen og han var én og den samme, og Herremanden maatte da til at bede ham saa meget om Forladelse. Og næste Dag drog Hans videre med alle sine Guldpenge. Han rejste lige til sit Fædernehjem; dèr traf han sin Moder som Enke, Faderen var død imidlertid. Gaarden gav han da bort til nogle fattige Slægtninge; men sin
