43
tabte baade Næse og Mund over den Tiltale og vidste nu ikke, hvad han skulde sige. Saa var han færdig, han blev ført ud ad den anden Dør og klynget op i en Galge.
Saa kom Povl ind. Han kunde jo ikke lade være at tænke paa, hvad der var blevet af Per i den Haandevending; men han traadte dog ganske rask frem og begyndte: »God Dag, Deres Højhed!« — »Ja, du skal snart komme i Højheden, din Møgtol!« sagde Prinsessen. Saa var han fra det. »Glem ikke, hvad du vilde sige!« sagde Prinsessen nok saa haanlig; men nu var der slet ikke noget, Povl skulde have sagt. Saa kom han ud ad den anden Dør og blev klynget op ved Siden af Per.
»Er der saa flere Friere?« spurgte Prinsessen. Ja, Døren gik op, og ind kom Esben Askepuster, lige saa svedig og snavset som han var. Han havde jo maattet løbe hele Vejen. Da han kom til Slottet, saa viste Vagten ham alle Galgerne, der hang fulde af Bejlere. Men han gav sig ingen Stunder til at se paa dem, han skulde strax ind til Prinsessen, sagde han, og det kom han da.
»God Dag, Jomfru Spidslærke!« sagde Esben, »her er svært varmt inde hos jer.« — »Her er ikke varmere i Dag end her var i Gaar,« sagde Prinsessen. »Hvad bruger I al den Varme til?« siger Esben, »her er nok til at stege en Gris.« »Ja, i Gaar stegte min Fader atten Galtegrise; i Dag har vi endnu kun stegt to,« sagde Prinsessen. »Da var det vel,« siger Esben, »saa kan jeg faa denne lille Fugl stegt med,« og saa trækker han den døde Krage op af Lommen. — »Nej, den revner,« siger Prinsessen. »Her er en Gjord til den,« siger Esben, »saa holder den nok;« og saa tager han Træskoringen frem. — »Fedtet løber af Enden paa den,« siger Prinsessen. »Saa stopper vi en Tol i Hullet,« siger Esben, og saa kom Flasketollen for
