50
en Kande Øl af den bedste Tønde!« Hun tog en Kande i Haanden og gik; og imens havde Forældrene da saa meget at fortælle Hans om, hvor klog og tænksom en Pige deres Datter var.
Det var nu meget godt, men det varede syv lange og syv brede, og der kom ingen Pige igjen med Øl. Saa gik Moderen ned at se efter hende. Da hun kom ned i Kjælderen, saa saa' hun Datteren sidde der ved Gammelølstonden med Kanden i den ene Haand og Tappen i den anden, den havde hun taget af, og Øllet randt, og hun tappede, til hun sad i Øl op til Anklerne.
»Men hvad sidder du dog her for?« sagde Moderen. »Aa,« sagde Datteren, »jeg sidder og tænker paa, at naar jeg nu faar Hans — som jeg faar ham jo nok — og vi saa faar en lille Dreng, saa har jeg jo al Ting liggende til Børnetøj, saa nær som Tøj til en Hue. Hvor skal jeg nu tage det fra?« »Ja, hvor skal du tage det fra?« sagde Moderen! saa satte hun sig ned ved Siden af og begyndte at tænke. Og de tappede, og det løb, og de sad i Øl op til Knæene.
»Men hvor mon de dog bliver af?« sagde saa Manden; og han kom ned i Kjælderen og saa' dem sidde dèr begge to i dybe Tanker.
»Men Mor dog!« sagde han, »hvor bliver I af?« — »Aa,« sagde Konen,« vi sidder her og tænker paa, at naar hun nu faar Hans — som hun faar ham jo nok — og de saa faar en lille Dreng, saa har hun jo al Ting liggende til Børnetøj, saa nær som til en Hue. Hvor skal hun nu tage det fra?« — »Ja, hvor skal hun tage det fra?« sagde Manden, og han satte sig ned ved Siden af de to andre og begyndte at tænke. Og de tappede, og det løb, og de sad i Øl op til Livet.
