75
der var ingen Ting at se, andet end en sort Brandtomt. Saa rullede de videre op til Slottet.
Men saa snart hun kom ud af Vognen, saa rev hun Krone og Stads af sig og kastede dem hen ad Gulvet. Nu vilde og maatte hun afsted, sagde hun, for at finde sin Graaben eller dog høre, hvad der var blevet af ham. — »Vilde du saa gjærne se Graaben,« sagde Kongesønnen, »saa kan han strax være her«. Saa gik han et Øjeblik bort og kom strax igjen i de gamle graa Klæder, som hun kjendte saa godt. Da faldt hun ham om Halsen og kyssede ham. Nu saa' hun jo, at hendes Graaben var ingen anden end den Kongesøn, som hun havde saa haanlig forsmaaet.
»Saa fik du dog Stodderprinsen,« sagde han, og du har holdt dit Ord: at før du vilde tage ham, vilde du baade spinde Skageblaar og sælge Jydepotter og gaa om at tigge.« — Ja, det havde hun nu prøvet alt sammen, og nu var hun Hjærtens glad ved sin Stodderprins. Og hun blev først Prinsesse og siden Dronning af Danmark. —
Men det er rigtig nok saa længe siden, at der er ingen, der kan huske, de har set hende.
