Denne side er blevet korrekturlæst
GUSTAV WIED.
ene ben løftet og ude af stand til at tænke. Så sætter hen langsomt foden til gulvet og mumler fuldstændig blødhjærnet af forundring:
Men du gode Gud, Kat, hvad vil du dog i min seng!?
Mimi
bliver i samme øieblik igjen og glemmer ganske og aldeles både Natalie og sejrsfanfaren og Jericos mure, medens tårene styrter ud af hendes øine.
Å, Valdemar, Valdemar …
Valdemar
sætter sig på sengekanten.
Men, lille Kat, hvad er der dog? Griber hendes hænder.
Mimi
hulkende.
Valdemar, Valdemar...
Valdemar
ulykkelig og god.
Ja, ja, lille ven, lille ven …
Mimi
slår armene om hans hals.
Du må aldrig forlade mig!
Valdemar
Nei, nei …
Mimi
Jeg har længtes så forfærdelig efter dig!
Valdemar
kysser hende.
Herre Gud …
— 125 —
