Side:Danske digtere 1904.djvu/167

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Johannes V. Jensen.



Johannes V. Jensen er født i Himmerland 1873, søn af en dyrlæge, blev student fra Viborg latinskole 1893 og ofrede sig for medicinen, indtil han 1896, samtidig med at han udgav „Danskere“, lod sit studium ligge.

Han har selv fortalt, at hans ophold ved Viborg latinskole og hans studieår i hovedstaden ikke behagede ham. Han „hevnede sig“ ved sit debutarbeide.

Dette debutarbeide har sin hovedsagelige betydning deri, at det viser, hvor fremmed og mis fornøjet den unge jyde har følt sig, først i en provinsby, hvis indfødte patriciere i fin interesserethed eragter sig som udvalgte ligeoverfor den landlige ungdom, og senere i Kjøbenhavn, hvor det sikre eller ligegyldige, det tilsyneladende trætte eller tilsyneladende lystige i menneskenes udvortes væsen virker irriterende, ja fornærmende på den unge provinsbo. Keitet og uklar, navnlig uden fremfærd ligeoverfor kvinderne, som hemmelig beskjæftiger ham sterkt, mens han prøver at ringeagte dem, går Buris Holm og ser sig sort i sind på alt det muntre og flygtige, han møder i Kjøbenhavn, og væbner sig med filosofisk læsning

— 155 —