SVINGNINGER OG STEMNINGER
menneskelige ånds trang til afveksling spiller her en overordentlig vigtig rolle.
Ligesom det var de franske digtere, der viste den danske realisme veien, så udgår der også denne gang en kjendelig påvirkning fra Frankrige. Mænd som Bourget og Huysmans overbeviser unge danske om nødvendigheden af at slå en ny tone an: religiøst-sentimental. Den energiske realist i „En fremmed“, Johannes Jørgensen, går i spidsen for de omvendte, og mens kirkegangen hos de fleste andre kun bevirkede en mild søndagsmine af bedrøvet eller glad alvor, blev den hos ham bestemmende for hele hans følgende virksomhed. I sin letteste form ytrer den religiøse stemning sig i en bog som Peter Nansens „Guds fred", hvor den nærmest betyder verdensmandens længsel mod idyllen, mod den landlige fred, mod hans guttedages hjem: det er hovedstadsborgeren, som træt af byens nervøse liv, dens fornøielser og dens arbeide, dens flygtige erotik, begraver sig derhjemme i den lille provinsflekke, hvor han finder en ren og vakker, fornyende kjærlighed.
— Alle disse foreteelser, den psykologiske og kunstneriske kritik af realismen, kritiken over demokratiet og kritiken over den moderne videnskab samt den almindelige åndelige træthed, er således i første linie europæiske fænomener, der mere eller mindre sterkt afspeiler sig i det danske åndsliv.
Men denne reaktion mod realismen fik i Norden særegne udtryk, overensstemmende med bevægelsens stedegne karakter.
Realismen havde fra først af været fulgt af en stor kampglæde. De unge var begeistrede over de fund, de gjorde. I fælles stolthed samlede de sig
— 18 —
