lignende Nydannelser; en anden af Figurerne frembyder nærmest Billedet af total Anenkephali (Mangel af Hjerne og Dele af Hjernekassen), medens den Dame, der står Model for »Silhouetteklipperen« kun har ét Øje og en halv Mund, anbragte hver på sin Ansigtshalvdel (Nr. 155—56); og således kunde man fortsætte længe — For også at medtage et typisk dysmorphistisk Billede, der ikke drejer sig om Menneskelegemet, nævner Carl Mense, »Flodlandskab med Heste«, på hvilket Husene i Baggrunden hælder snart 45° til højre snart lige så meget til venstre.
Jeg skal iøvrigt ikke opholde mig for længe ved disse fra Malerkunstens Område hentede Exempler, da man på Forespørgsel om Betydningen af eller Meningen med slige grove Forvrængninger altid får det Svar, at det er Forhold, som er ganske underordnede ja, fuldstændigt ligegyldige fra Kunstnerens Synspunkt; for Maleren drejer det sig kun om Farvernes Fordeling på Lærredet, om Farvetoner og Farvesammenstilling; Hermed er man fuldstændigt afvæbnet. Når hele den morphologiske Side af Malerens Virksomhed betragtes som ganske uvæsentlig og ligegyldig undtagen som et nødvendigt Led i farvesymphoniske Bestræbelser, må man opgive Håbet om for Maleriets Vedkommende at få Dysmorphismen forklaret, så meget mere
