billeder som de, den unge dødsmærkede Søofficer Vilhelm Pedersen i stille Aftentimer tegnede i sin lavloftede Stue i Nyboder; de er langtfra så kjendte og skattede som de burde være; jeg har derfor medtaget et Par Dianegativer (»to Munke« og »Gadesangere«), der både skal vise Dem Ligheden mellem Skyggebilledtegning og den nye Træsnitsteknik og samtidigt vække Interesse også i medicinske Krese for denne Side af Vilhelm Pedersens Kunst.
Efter denne lille Digression til Ære for den ædle Skyggebilledkunst og dens danske Mester vender jeg tilbage til det moderne dysmorphistiske Træsnit, som De her vil finde repræsenteret af et Originalblad fra Schmidt-Rottluff's Hånd: De ser atter heri to med Jernkonsekvens gjennemforvrængede Menneskelegemer, der i Sandhed er, hvad William Wauer anerkjendende kalder »befreit von dem Vorurteil des natürlichen«; — der er bogstaveligt talt ikke ét Organ på nogen af de to Menneskeskikkelser, det være sig stort eller lille, som ikke er på den uskjønneste Måde misdannet. Fæst Deres Opmærksomhed ved dette Billed, og studér det i alle Enkelt-
