heder. Det er Dysmorphismen i Renkultur; det er den unge Kunst! Fremtidshåbet! »den nye Renaissance indenfor Kunsten«, som man har kaldet den! Således tager den nye Renaissance sig ud i Træsnit!
Disse Exempler, hentede fra Plastikens og Grafikens Områder vil være tilstrækkelige til at belyse det Forbund mellem Vanskabthed og Hæslighed, der synes mig at være Dysmorphismens Artsmærke.
Som Supplement tør jeg dog måske vise endnu et Træsnit; det er en Tittel-Illustration i en Katalog over en lille Grafikudstilling i München, Dysmorphistisk vover jeg ikke at kalde det, da hverken jeg eller nogen, jeg har vist det, har kunnet tyde det; men som Bidrag til Oplysning om Expressionisternes kunstneriske Bestræbelser har det altid en vis Værdi.
I denne Henseende har også et andet Forhold Interesse: Expressionisternes meget sympathiske Stilling til en ny og højst barok Teknik på Kunstens Område, som de senere Aar har skabt: Indklistring eller anden Anbringelse af forskjellige Gjenstande på Malerierne.