Anbringelse af Flipper, Kandelabrer, Pakkassestumper og Frimærker. Måske står vi her — som jeg allerede ovenfor antydede — ligeoverfor en Nydannelse, en fjerde, ny »skjön Kunst«, som min gamle, kun på Bygningskunst, Billedhuggerkunst og Malerkunst indstillede Hjerne ikke formår at opfatte. Jeg nægter imidlertid ikke, at jeg finder den tåbelig, og jeg tror, at den er et Led i den hele Kreds af sygelige Forestillinger, i hvilken Dysmorphisterne lever; jeg kan ikke godt tænke mig, at den har nogen Fremtid for sig uden måske som Sport eller som Selskabsspil.
Ligeledes tvivler jeg om, at den mindre barokke, men også mindre appetitlige og desuden ganske upraktiske Teknik kun at male med Exkrementer og Blod nogensinde vil nå synderlig Udbredelse.
Anderledes vil det måske gå med de rene Farvesymphonier — de »gjenstandsløse« Farvestudier. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på dette store Spørgsmål, der frembyder flere interessante Sider og hænger sammen med eller er bragt i Sammenhæng med mangt og meget: Med Farvesymbolik og Folklore, med Visioner og Visionsevne, med subjektive Synsfornemmelser og experimentel Magi o. s. v. Hvor megen Levedygtighed de expressionistiske Farve-Improvisationer vil vise sig at eje, hvor megen kunstnerisk Stræben, der gjennem dem vil udløses, hvor opdragende de vil virke på Befolkningens Farvesands, er det umuligt at sige. Måske vil om 50 Aar ingen Rigmand med Agtelse for sig selv på sin Væg anbringe et Landskabsmaleri, et Genrebillede, et Søstykke eller lignende »Udsnit af Naturen« — end ikke om han fik Lov til at hænge dem på Hovedet. Måske vil han kun eje Impressioner, Improvisationer og nummererede Farvestudier — ægte og uforfalskede Repræsentanter for »la peinture pure«. Det er ingenlunde utænkeligt, at en ny Smagsretning kunde føre en slig Omkalfatring af vore Privatsamlin-
