Aar vil finde de Skikkelser, der nu forekommer os vanskabte og hæslige, skjønne og beundringsværdige.
Jeg er, som De vil have hørt, Tilhænger af Sygdomshypothesen. Jeg har, så godt jeg formåede, stræbt at begrunde mit Standpunkt, men mine Bemærkninger er lige så meget et Spørgsmål som en Dom — et Spørgsmål på det »brede« kunstinteresserede Lags Vegne til Fagmændene — til Kunsthistorikere, Æsthetikere og Kunstnere. Spørgsmålet lyder — som jeg alt ovenfor fremhævede — i al sin Knaphed således: Hvorledes skal man tyde og forstå den moderne Dysmorphisme på Billedhuggerkunstens og de grafiske Kunsters Område? Indtil Dato har jeg ikke set dette Spørgsmål besvaret. Måske kan jeg have Held til at bringe en Drøftelse i Stand mellem sagkyndige Talsmænd såvel for Dysmorphisterne som for »l'ancienne peinture«, og ad denne Vej få min Diagnose afkræftet eller bestyrket.
Til allersidst kun en lille Sidebemærkning om et poetisk Dokument, som jeg mener at kunne tage til Indtægt som Støtte for min Opfattelse.
Hver epidemisk Psykose har sin Lyrik! For Exempel!
Gott will mit Heldes Handen
Dort rächen seinen Anden, [Krænkelse]
Sieh, Schaar von manchen Landen
Den heilig Geist her!
Således sang for 700 Aar siden de uskyldige Børn, da de drog ud i Elendigheden og Døden for Kristi Gravs Skyld.
Han fandt ikke udaf sin væne Frue
Uden højre Haand og venstre Fod.
Han fandt ikke udaf sin væne Viv
Uden Silkesærk og blodig Hue.
