Det ere Kæmpevisens dystre Strofer om Varulvens Rædselsgjerninger.
E la luna mmezza a lu mari
Madre mia, maritami tu!
(Månen sig i Havet spejler,
Moder! jeg må giftes nu !)
Det i er den elskovssyge apuliske Muses Akkompagnement til Tarantellens vilde Spring.
Nu tretent herzuo swer buessen welle!
Fliehen wir die heisse helle!
Lucifer ist ein boeser Geselle.
— — — — — — — — — — —
Nu slânt euch sêre
durch Cristes êre
durch got, so lânt die suenden mêre.
Det er et Brudstykke af en leis, som det kaldtes; — rimeligvis en Forkortning af Kyrie eleison; — en leis, en af de Sange, til hvis Toner Flagellanterne gik deres Bodsgang fra Kirke til Kirke.
Også Cubismen har sin Lyrik! En dansk Journalist Hr. Andreas Winding har offentliggjort en Prøve i Tidsskriftet »Klingen« for 1918; det er et Vers af et Digt betitlet »Flyvemaskinen«. Jeg kan desværre ikke foredrage det her; dertil mangler jeg de rent korporlige Forudsætninger; det skal nemlig, som udtrykkeligt skrevet staar, »skriges og danses«; men jeg kan vise Dem, hvorledes det typografisk tager sig ud. De ser det her!
»Digt til at skrige og danse«.
Flyvemaskinen.
vrron — — on — — on — — on — — on — — on
vrr vrr vrr
hihihi
onononit onononit onononit
