Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/110

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

96

— Det er Norges Flag, raabte han og knejste med sit Hoved, der var lyst som et Aks: Her er Norges Flag.

Studenter og Damer og Piger lo og skreg:

Leve Norges Flag — — Vive la Norvège.

— Ja, Leve, Leve, raabte Harald saa han skreg, til fire unge Mænd rev ham ned af Bænken og satte ham op paa deres Skuldre og bar ham hen under Kastanjerne, mens de sang og hele Flokken lo.

Vive le drapeau de la Norvège.

Men Harald sprang ned og løb med sit Flag.

Joán havde rejst sig og stirret paa det udfoldede Banner. Saa bøjede han Hovedet og gik — lukt ind paa et Par Mennesker.

— Er De blind? sagde den Ene.

Men Joán hørte det ikke og gik blot videre. Han bøjede ind i Gange, hvor der ingen var — kun nogle Arbejdere, der paa Bænkene blæste deres Cigaretters blaa Røg ud i den blaa Luft. Paa de lystgrønne Plæner havde Gartnerne forladt deres Arbejde og et Par Pal-