108
— Her har vi en Landsmand af Dem, Grev Aponyi — det er Joán Ujházy.
Og Josef Aponyi, der vidste, hvem han var, og at han var her, aabnede knap sine brede Læber, mens han svarede:
— Ujházy, De ta’er fejl, min Herre, han er ikke Magyar og ikke min Landsmand.
Der lød nogle Skridt. Det var Josef Aponyi, der kom tilbage. Og i et Sekund var Joán sprunget frem imod ham og førte sine Hænder, knyttede som Kugler, ind mod hans Ansigt, hans Hage, hans Nakke, igen mod hans Hage — i et ukueligt Raseri:
— Slyngel, Slyngel, Slyngel,
raabte han og slog endnu — til han slap og
gik ind. Og Josef Aponyi havde ikke saa meget
som tænkt paa at værge sig.
— De kommer for silde, sagde Læreren, da Joán kom ind i Klassen.
— Ja, svarede Joán og satte sig hen paa sin Plads.
— Hvor er Aponyi? spurgte Læreren.
— Han har Besøg, sagde Harald.
Læreren sagde ned over sin Bog:
