Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/121

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

107

— Talte han til dig?

— Jeg spurgte den unge Mand om noget . . han er Ungarer.

Men Josef talte igen og endnu højere — og Joán greb for sig med sine Hænder —:

Han er ingen Ungarer. Det er en Ujházy fra „De Forbandedes Ø“.

De to havde naaet Døren og deres Stemmer døde.

Joán støttede sig med de udspilede Haandflader til den kolde Stenvæg som En, der svimler og skal falde, og Hjertet bankede i hans Bryst som en kold og tung Sten for atter at stanse, som skulde det for al Tid stanse.

— Ingen Ungarer — det er en Ujházy fra „De Forbandedes Ø“.

— En Ujházy — fra „De Forbandedes Ø“.

Joán Øjne blev mørkere som under en Brynde af Smerte; saa døde, et Bundt af Sener, et dødt Senebundt, som hos en Blindet blev hans Øjne — mens han endnu en Gang tænkte, endnu, endnu en Gang paa den første Dag, da Aponyi kom til Kostskolen og Hr. Dupierre, i sin sorte Frakke, sagde til ham og stansede foran Joán: