114
og der er ingen Krog paa Asiens Jord, hvorfra vi ikke kommer. Broderskabet sender os og vi adlyder.
Joán rystede paa sit Hoved og han sagde:
— Jeg forstaar dig ikke.
Pludselig lo Inderen — kort, som Europa havde lært ham at le:
— Nej, sagde han: I forstaar ikke.
— Men, sagde han, og hans Næseboer udvidedes og sitrede, Dagen vil komme, hvor I har forstaaet og hvor det vil være for silde.
— Broderskabet? sagde Joán: hvad mener du og hvor findes det?
— I vort Fædreland, sagde Inderen.
Fyrsten løftede sit Ansigt og det syntes som præget af Bronce paa en ældgammel Mønt:
— Indien, sagde han: det er kun min Hjemstavn. Mit Fædreland er Asien.
— Asien?
Inderen hørte det ikke. Mens han stirrede paa Fontænens gladende Strøm, talte han langsomt, medens hans Læber buede sig om de hvide Tænder:
— Vi var gamle. Kun Guden er ældre. Ligegyldige, som de Gamle er, saá vi de hvide
