113
Inderen vendte sit Ansigt:
— Drog saa langt bort? sagde han:
— Fordi jeg maatte.
— Maatte?
— Ja.
De tav paany, til Joán bøjede sig frem paa Stenbænken:
— Chira, hvorfor taler du aldrig? Du fortæres og brænder op, fordi du ikke taler.
Inderen svarede ham ikke og stirrede kun paa det skummende Vand.
— Til mig kunde du godt tale, hviskede Joán: jeg er mere fremmed end du.
Inderens Øjne vendte sig mod ham, hastigere:
— Ja, sagde han: hvorfor er du en Gul mellem de Hvide?
Joán havde opspærret sine Øjne og pludselig paany halvlukket dem.
— Ja, sagde han: det er jeg. En Gul mellem Hvide.
Den unge Fyrste betragtede Joán, mens han sagde:
— Hvorfor jeg maatte? … Vi gaar ikke. Broderskabet sender os. Der er ingen Plet
Herman Bang.
8
