112
— Ind, svarede Joan og gik.
Harald løb ham forbi i Gangen:
— Hvor Fanden er Aponyi? raabte han og løb videre.
Joán gik ned gennem Vestibulen og ud paa Gaden og over i Luxembourgs Have. Der var øde i dens Gange og Frankrigs Stendronninger var ene. Joan gik under Kastanjerne hen mod Marie af Medicis Fontæne.
Da han løftede sine Øjne saá han Chira sidde paa Stenkanten. Hans Hat laa foran ham paa Jorden.
Inderen bøjede det unge Hoved til sin altid langsomme Hilsen, langsom som hilste han en Undersaat. Og i den grønne Skumring over Fontænernes Vand sad de tause.
— Hvorfor, Chira, sidder du altid her? spurgte Joán og talte sagte.
Inderen svarede ikke straks. Saa sagde han:
— Her er mørkt og Stedet er gammelt. Saadan er der i vore Skove.
Han tav igen, mens de hørte den strømmende Fontæne.
— Chira, sagde Joán, hvorfor drog du saa langt bort, naar du længes saa meget?
