Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/153

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

139

hans Sovesengsmening, sagde den unge Mand, der tidligere havde været Vidunderbarn:

— Jeg har været paa Tournée i to Aar.

Joán havde, maaske for undgaa Sengene, rettet et Spørgsmaal til Hr. Haagemester, der med en Guldblyant tegnede Sirater paa sin Serviet. Siraterne gled ud i forborgne Talstørrelser og Engagementstilbud, som han hemmeligt lagde sammen.

Pianisten slap sit Regnestykke og svarede paa Joans Spørgsmaal:

— Nej, jeg spiller aldrig i Jagtsæsonen.

Og han begyndte at fortælle — mens han over Stuen forsøgte at inddrage Ministeren i Samtalen — om sin sidste Jagt i Galizien, hvor han havde været Gæst hos Storfyrst Paul.

Men Gesandten, der med et Smil veg uden om Hr. Haagemester, bøjede Hovedet hen i Retning af Joán og sagde:

— Det er Grev Ujházy. Jeg véd allerede, at vi skal have den Fornøjelse at høre Dem i Bukarest.

Men lidt efter hørte Joán, der sad yderst, Ministerens Frue sige til sin Mand:

— Er han ogsaa Virtuos? i en Tone, som