138
andre. Han sov i en Sovevogn fuldkommen udmærket — brillant. Og han vidste s’gu ikke, hvorfor man ikke sov ganske saa godt i en Waggon-Lit som paa sit Hotel.
Men hvad der irriterede ham — og mer end man si’er, sagde han meget højt — var, at Waggon-lits ikke mere var fransk.
Mme de Stein, hans Akkompagnatrice, hvis Ansigt var dækket af Pudder, som endogsaa sad fast i hendes Øjenbryn, sagde:
— Selskabet boer dog i Brüssel.
Men Hr. Roy svarede:
— Nej, nej, det er netop Tingen — ganske stille, ganske stille er det flyttet til Berlin, som alting, alting flytter til Berlin.
Joán bøjede Hovedet over sin Tallerken, mens den tyske Minister, meget dæmpet, paa Tysk bad Kellneren om to Gafler endnu.
Samtalen bredte sig om Hoteller og Sovevogne, og Mme de Stein sagde:
— Det er mig ganske det samme hvor jeg sover — og hun saa Hr. Roy lige ind i Ansigtet — man kan ha’e ganske de samme Behageligheder paa Jernbanen.
Men da Henry Collyett spurgte Cellisten om
