Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/161

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

147

— Men de, som har sejret, forstaar aldrig, at andre vil sejre.

Joan sagde og hans Stemme lød sagte:

— De Besejrede forstaar det heller ikke, Henry, hverken, at de selv har kunnet ville, eller, at de andre vil.

Cellisten vendte brat sit unge Ansigt mod Joán:

— Sejren er dog Sejren, sagde han og forskrækket over sit eget Tonefald rødmede han helt ned over Halsen.

— Og Penge, brast det ud af Henry, som rystede sit Haar.

Roy havde hørt det og han lo højt:

— Australeren er viis.

Og mens han blev ved at lé, saa det lille Bord rystede, raabte han op gennem Vognen:

— Skaal, Hr. Bizot.

Han lo endnu og sagde frem til Mme de Stein:

— Mutter Bizots Artiskok har s'gu gyldne Blade og Frankrigs Bank har en dyb Kælder.

Men MMme de Stein vendte sin Stol halvt og sagde:

— Men Grev Ujházy, De, som er Ungarer,

10*