155
Bord. Hr. Lund spiste som En, der gør sig Umage for at spise smukt og undertiden glemmer det.
— Jeg? sagde han:
— Paa en Dag, hvor jeg endnu havde min Fornuft.
Mme de Stein gjorde den samme bratte Bevægelse med Skuldrene som før:
— Grev Ujházy … jeg véd ikke … De siger Ting, som var De Spøgelset i en Komedie.
Hr. Haagemester havde pludselig gnedet sin venstre Haand tre Gange over sin Pande — mens Jean Roy saá lige ind i Joans Ansigt:
— Véd De, sagde han og der kom i hans Øjne et Udtryk af Angst, som han i et Nu atter forjog: jeg var tilstede i det Londoner Theater, hvor Mr. Thomson pludselig blev gal. Han spillede, spillede meget fornuftigt, og pludselig midt i en Scene … midt i en Replik stod han op fra sin Stol og gik ud i Kulissen — — og var gal.
— Jeg vil aldrig kunne glemme det, sagde Jean Roy.
Jens Lund havde hørt op med at spise.
