165
til hvem hun talte saa høfligt som til en Drager paa en Perron:
— Hr. Brazzi, naar De staar meget fast, kan jeg holde Apparatet paa Deres Ryg.
Fotografiapparatet kom, mens de alle vendte Ansigtet mod Rumæneren, hvem Prinsessen flyttede og plantede, som var han et Stativ af Jern. Hr. og Fru Bizot maatte flytte sig og satte sig ved Prinsessens forladte Bord, hvor Fru Bizot sad tæt ved Mestren, med begge sine Hænder op paa hans Skuldre.
— Det bliver udmærket, udmærket — højst interessant, sagde Fyrstinden, der saá gennem Apparatets lille Spejl, og vendte sig til den anden Smoking: De passer Lyset, sagde hun, De har vel gjort det før.
Den unge Mand skulde passe Magniumslyset og sitrede paa sine Fingre.
— Udmærket, udmærket, raabte Prinsessen igen.
De Damer og de Herrer var i Stilling.
Ved det øverste Bord havde den unge Cellist bøjet sit i Midten skilte Hoved som en Magdalene, mens Mme de Stein aabnede Læberne i det opadvendte og buttede Ansigt som