178
— Klavér, sagde han, er Verdens værste Instrument. Jeg er meget utilbøjelig til at tro, at selv et Geni kunde vise Talent paa et Klavér. Man maa være glad til, at man er født paa et Skib. Der var ikke Plads til noget Klaver.
— Læser De? sagde han og saá ud over Joáns Bøger, som laa over alt.
— Ja, man maa beskæftige sin Hjerne med noget, sagde Joán.
Jens Lund havde lagt Armene over Kors:
— Der er meget faa, som har Hjerne, sagde han og enten vilde han altid være uforskammet eller han vidste aldrig, at han var det: Jeg læser aldrig. Naar Mennesker læser, er det, fordi de føler sig tomme. Jeg trænger ikke til Bøger. Jeg har mig selv.
— Jeg taler forresten heller ikke med nogen.
Hr. Jens Lund talte i et besynderligt Stakkato, der ligesom afhuggede hver Sætning og stillede den hen for sig:
— Jeg véd oprigtig talt ikke, hvem man skulde tale med. De fleste Mennesker, der lever, hørte jo op at leve for en Menneskealder siden.
