185
Jens Lund stod lidt. Saa sagde han pludselig til Joán:
— Véd De, hvad De tror om Dem selv, — at De er en Smertens Adelsmand.
— Men, min gode Herre, at bære Smerten adler ingen. At turde adler … vort Aarhundrede …
— Naar spiller De i Bukarest? spurgte han uden Overgang.
— Paa Mandag, sagde Joán ud i Luften.
— Hm, jeg skal hen og gi’e min Sjæl i Pest.
— Den nye Sjæl, sagde Joán.
— Nej — og Jens Lund klappede i de oprakte Hænder — min evige Sjæl skal jeg servere for Bankierernes Fruer i Pest.
Der blev tyst et Øjeblik. Saa sagde Joán:
— Men De havde dog en Mo’er, som fødte Dem under Ækvator.
— Og en Fa’er, der befrugtede hende ved Archangelsk. Men bedste Ujházy, er det ikke fuldkommen ligegyldigt? Maa jeg spørge, hvem husker Hr. Bonaparte senior? Historien begynder med Hr. Napoleon. Min Fa’er var fra Løgstør og giftede sig med en Bark fra Rudkøbing. Til Besætningen hørte Jensine Jensen,
