208
Møbel egnede sig ikke rigtig til at ligge paa. Og Gasovnen blev ved at ose. Men hvis han slukkede den, vilde der vel blive saa koldt, at han vilde blive stiv i sine Fingre.
Joan laa og stirrede ud i Stuen. Ruden i Døren var itu og klinket sammen med noget Papir, hvorpaa der stod „Folketidende“. Her i Huset hjalp man paa alle Skader med Trykpapir.
Da Berlineren kom ind, satte Joán op fra Sofaen med et Sæt og hans Cheviotsjakke blev hængende i et af Kunstsømmene, med hvilke Betrækket var slaaet paa:
— Nej, sagde han: her bli’er altfor koldt. Gaa over til de Johansens og sig, jeg be’er om at være der en Timestid. Hvor er Haacke?
— Hr. Haacke har lagt sig.
— Naa.
Berlineren stod lidt.
— Her i Huset er der heller ikke anden Maade, sagde han. Her maa Menneskeslægten sprælle mellem Lagenerne for at holde Varmen.
— Ja, saa gaar jeg, sluttede han.
Da Joán lidt efter gik ud af Hotelporten, rullede der ham en Landauer forbi. Der sad en ung sværtbygget Herre paa Forsædet. Joán
