223
— Ja, jeg har da aldrig sét en større …. Men man tænker sig dog saa meget, naar man tænker: En stor By …
— Ja.
De tav og hendes Ansigt var atter blevet blegt.
— De har sét alle Byer, sagde hun.
— Mange, sagde Joán: Og alle Byer ligner hinanden.
Hun vendte sit Ansigt:
— Gør de?
Hun bøjede atter Hovedet:
— Men De har dog sét dem, sagde hun og hun føjede til, med et Smil, der sitrede lidt om hendes Mund: De fleste faar dem aldrig at sé.
Men atter skiftende sagde hun:
— Men min Broder har sét meget — de Aar, han var tilsøs.
— Har han været tilsøs?
— Ja, tre Aar. Men saa skulde han jo ha’e Forretningen og maaske havde han heller ikke rigtig Mod, jeg véd ikke, til at blive ved paa Søen.
Der var stille lidt, til Joán spurgte, blot for at sige noget:
