Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/254

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

240

— Herindefra kan man tale med hele Verden.

— Ja, sagde Joán:

— Og her talte De første Gang til mig.

Frøkenen smilte:

— Ja — — at jeg turde.

Joán viste hende Blanketten, paa hvilken han havde skrevet.

— Er det rigtigt? spurgte han.

Gerda tog Blanketten og læste:

„Ane Jensen. Château Ujházy. Orsówa. Serbie. Jeg senner dig, gamle Ane, en hjertelig Hilsen fra Danmark. Din Joán.“

— Ja, sagde Gerda, men sender er med d.

— Nej, jeg kan ikke stave Dansk, sagde Joán og det kom næsten heftigt.

Han rev Telegrammet i Stykker og skrev igen — langsomt som den, der staver hvert Ord.

— Er det nu rigtigt? spurgte han og rakte hende Blanketten igen, som Gerda læste: Jeg sender dig, gamle Ane, en hjertelig Hilsen fra Danmark. Din Josse“.

— Ja, sagde hun og lo: nu er det rigtigt.

— Josse, sagde Joán: det vil glæde hende.