241
Joan betalte og de gik ud.
Frøken Gerda blev et Nu staaende paa Broen:
— Det var dyrt, sagde hun:
— Men det er jo ogsaa langt — — — og hun saá frem i Mørket.
Saa sagde hun:
— Men jeg holder ikke af at faa Telegrammer.
— Hvorfor?
Hun begyndte at gaa igen:
— Nej, for jeg har en Gang faaet et, der var altfor sørgeligt.
De kom forbi Stationen og Joán sagde:
— Mon alt mit Tøj er kommet op? (hvad han vidste det var).
— Vi kan da spørge, sagde Gerda.
Joán gik ind gennem Vestibulen ud paa Perronen. Frøken Gerda fulgte efter. Der var ingen, alt var stille. Kun Telegraftraaden sang over dem. De stod ved Perronens Rand. Skinnernes Staal tabte sig derude i Mørket.
Frøken Gerda sagde og talte sagte:
— Jeg gaar saa tit herned — — om Natten (hun vilde lé).
Herman Bang.
16
