Denne side er blevet korrekturlæst
Joán gik ind i Forstuen, hvor der, midt i Trækken, stod en tyk Mand og tørrede megen Sved af sig med en blaa Lommeklud.
— Ja, jeg er Olesen, sagde han.
Joán nikkede.
— Det er Værten, sagde Manden, der blev ved at tørre sig.
Joán nikkede igen.
— Her bli’er fuldt, sagde Olesen.
— Det er jo godt, sagde Joán.
— Ja, er’et? sagde Olesen. For hvad nytter det?
Og idet han saá paa Joán fra Siden, sagde han og slap Lommetørklædet:
— Mon der bli’er Pauser?
— Der bli’er to, sagde Joán, som begyndte at gaa op ad Trappen.
— Ja, gør der? sagde Olesen, hvem Livets
