251
Op og Ned havde vænnet til Spørgeformen: Men Salen er lun og nydelig er’en pyntet. Det er hun, Frøken Johansen, som har pyntet den.
Joán sagde og saá ud over Trappen:
— Hvor Frøken Johansen har haft meget Besvær.
— Det har hun, sagde Hr. Olesen, og han tørrede sig igen: Men de Folk har Raad til’et.
Pludselig satte han i Trav, over mod Vinduet, og raabte gennem en udslaaet Rude paa en Jens og tre Kasser med Øl.
— De ska’ bringes over i Salen, raabte han. Hr. Olesen var ved Johansens „Raad“ kommen i Tanker om Muligheden for egen Vinding og tænkte paa Pauserne.
Joán var gaaet op paa sit Værelse, hvor Petroleumsovnen var flyttet frem paa Gulvet og de to store Kufferter stod uaabnede ved Væggen.
Bag Joan kom Hr. Jensen. Det var, naar han hilste, mest som nejede han.
— Hvor er min Tjener?
— Hr. Tjeneren er gaaet ud.
Joán á Kuffertnøglerne ligge paa Bordet og sagde:
— Vil De lukke de Kufferter op?
