252
Medens Hr. Jensen rodede ved Kufferterne, som Joán tilsidst selv maatte aabne, snakkede han ustanseligt.
Joán stod ved Vinduet. Nu var der rullet ned for alle Ruder hos Johansens. Saa mange Blomster der var i Karmene. Dem plejede Frøken Gerda og hendes Faster.
Idag fik Ane ikke Telegrammet. Men imorgen tidlig vilde hun faa det. Hvor skræmt Frøken Gerdas Stemme havde lydt, da hun sagde: Jeg har en Gang faaet et Telegram, der var altfor sørgeligt ...
Joán hørte bag sig Hr. Jensens Stemme:
— Men hvad mig synes, er det en nydelig Familie. Men Sorg har de jo haft og En véd, hvordan Snakken løber, som man saadan si’er, naar noget sker i en Provins paa et lille Sted.
Joán vilde vende sit Hoved — maaske for at spørge. Men pludselig sagde Hr. Jensen:
— Men Gud, hvor jeg undskylder, Hofjægermesteren var her jo og spurgte efter Hr. Greven.
Og han tog et Visitkort frem, som han havde baaret inde under Brystet af Skjorten:
— Grev Holstein vilde komme igen, sagde han.
