262
— Som Greven vil, sagde Frøken Gerda og smilede igen — mod sin Vilje.
— Farvel.
Og hun løb op paa Scenen. Men deroppe fra sagde hun ned til Joán:
— Vi spiser straks; og var borte.
Erik Holstein stod og virrede med sit Hoved, pludselig, ligesom i gamle Dage.
— Jeg har s’gu aldrig sét, hun var saa nydelig, sagde han.
Men paa én Gang kom Joán i Tanker om, at han havde ikke talt med Haacke. Og med et „Undskyld“ løb han gennem Salen og op ad Trappen i seks Spring, mens han sang om Kisten „paa hans Bag“, som var den fra en Operette.
Han rev Døren op til Stuen, hvor Haacke sad og skrev paa Postkort.
— Jeg spiller Mendelssohn, sagde Joán.
— Hva’ behager?
— Vi spiller Mendelssohn iaften, sagde Joán: Koncerten.
— Farvel.
Og han slog Døren i lige paa Haackes Næse.
