267
— Jeg er Lægen — ja, forhaabentlig faar De ikke Brug for mig …
Og meget hurtigt blev han ved:
— Ja, Egnen her er skrækslagende. Men hvor er der forresten ikke skrækkeligt, naar man da ikke kan være i København? Naa, den kære Egn faar Greven heldigvis ikke at sé.
— Jeg har allerede været paa Bjerget, sagde Joán.
— Nej, har Hr. Greven, indskød en lille og mager Kvindeperson med Blomsterdusk over Øret, for hvem Doktoren gesvindt halvbukkede:
— Det er Madame, sagde han til Joán.
— Bjerget er Egnens bedste Vittighed, sagde Madame, mens Fru Lorentzen ligesom indsugede sine egne lidt løse Mundvige og Frøken Gerda kom til.
— Godaften, Frøken, sagde Joán igen, og deres Hænder mødtes forbi Doktoren.
— Vi har ogsaa en køn Udsigt fra Spinderiet, sagde Fru Lorentzen: Vi kan sé lige til Ribe Kirke. Vi paa Spinderiet sætter nu Pris paa den Udsigt.
— Ja, sagde Doktoren, og han lo: Dér modtog Kong Valdemar Dronning Dagmar.
