273
— Hva’ si’er de? spurgte Gerda igen og hun skuttede sig ligesom et Barn.
— Men De kan sidde lige nedenfor Tribunen, sagde Joán i Tragten.
— Hva’ si’er de? hviskede Gerda igen.
— Farvel, sagde Joán i Tragten.
Han ringede af og den lille Klokkes Lyd var døet hen.
— Hvor de er blevet forbausede, sagde Frøken Gerda og saá frem i Stuen.
— Det blev de, sagde Joán, der endnu holdt sin Haand paa Telefonen.
Saa sagde Frøken Gerda og flyttede ikke sine Øjne:
— De er vist saa god.
— Hvorfor?
— Jo, sagde Gerda og nikkede — hun havde saadan et langsomt og alvorligt Nik —:
— For det tror jeg.
— Idag er jeg god, sagde Joán og talte sagte, ogsaa han.
Der var stille et Øjeblik.
— Her er Deres Faders Stue, sagde Joán og saá rundt fra den gamle Sofa til det store Pengeskab.
Herman Bang.
18
