274
— Ja, her er Faders Stue, gentog Frøken Gerda.
— Nu skal vi spise, brød hun af og løb ind gennem Spisestuen.
— Skal vi ikke spise nu? sagde hun til Faster.
— Nu straks, sagde Fasteren.
Og Gerda gik videre hen til den blaa Dame:
— Aa, bare de sad, sagde hun og lagde sin Arm ind under hendes.
— Aa hva’, sagde den blaa Frue, de mærker saamæn ikke, om de støder Knæene mod et Par Bordben; og da Joan kom forbi, vendte hun Ansigtet imod ham:
— De véd slet ikke, hvor vi to har glædet os, sagde hun, og med et Suk, der lignede et langt Pust, lagde hun til:
— Nu er det bare, om de kan sidde stille.
— Men Ida, sagde Gerda.
— Ja, det er da Spørgsmaalet, sagde Fruen: for vant til Musik er de jo ikke.
Men Forstanderen, som stod et Par Skridt derfra, sagde:
— De er dog vant til Sang.
Og den blaa Frue forestillede Højskolefor-
