275
standeren, da der lød en munter og lidt rusten Stemme henne fra Døren:
— Nej, det her er Kniberi, Johansen, det er s’gu Kniberi.
Det var den anden Larsen, Tvillingen, rundhovedet og maskinklippet og trumlet som sin Broder.
— Naa, han er her, sagde han, da han saá sin Tvilling: Ja, saa er det ham, der fylder.
De lo alle, mens Tvillingen kom frem mellem Grupperne.
— Naa, dér er Koncertgiveren, sagde han til Joán: Ja, velkommen. Kendt er De allerede — for paa saadan en Plads er Befolkningen s’gu ved Ruderne ... Mit Navn er Urmager Larsen, Formand i Haandværkerforeningen. Men vi turde s’gu ikke gaa paa Dem. Men nu sidder vi med Smerten — hva’ Gerda, ikke? … for De gi’er s’gu Overskud, Koncertgiver —
Urmageren tørrede sit hele Hoved ligesom Tvillingen:
— Nu gælder det kun, om vi forstaar Deres Musiceren, sagde han og lo: for vi er jo kun Bønder paa Pladsen, skønt Musikforeningen sør-
18*
