Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/290

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

276

ger for Opdragelsen — saavidt Midlerne slaar til, sagde Larsen.

Et Par Herrer gav sig til at le, men Hr. Johansen sagde med lidt hævet Stemme:

— Ja, skulde vi saa gaa tilbords.

— Ja, det var rart, sagde Tobakshandleren, og mens de alle, lidt tause, begyndte at røre paa sig, bød Joán Frøken Gerda Armen.

— Nej, sagde Gerda, her tager vi ikke tilbords.

— Gu’ gør vi saa, sagde Urmageren: Formanden ska’ s’gu sidde ved Koncertgiveren …

Og mens han lo med sin korte Latter, der lød ligesom smaa Støn, skubbede han Gerdas Arm ind under Joáns:

— Hun er min Guddatter, sagde han: og hun er go’.

De kom alle ind i Spisestuen, hvor de maatte trykke sig til Væggene og ramlede med Stolene. Nederst stod de i en hel Klump.

— Nu ta’er vi det læmpeligt, sagde Købmanden med sin sindige Røst: saa kommer vi nok tilbords.

Nogle fik sig sat.

— Nej, nej, Fru Lorentzen, raabte den ene