276
ger for Opdragelsen — saavidt Midlerne slaar til, sagde Larsen.
Et Par Herrer gav sig til at le, men Hr. Johansen sagde med lidt hævet Stemme:
— Ja, skulde vi saa gaa tilbords.
— Ja, det var rart, sagde Tobakshandleren, og mens de alle, lidt tause, begyndte at røre paa sig, bød Joán Frøken Gerda Armen.
— Nej, sagde Gerda, her tager vi ikke tilbords.
— Gu’ gør vi saa, sagde Urmageren: Formanden ska’ s’gu sidde ved Koncertgiveren …
Og mens han lo med sin korte Latter, der lød ligesom smaa Støn, skubbede han Gerdas Arm ind under Joáns:
— Hun er min Guddatter, sagde han: og hun er go’.
De kom alle ind i Spisestuen, hvor de maatte trykke sig til Væggene og ramlede med Stolene. Nederst stod de i en hel Klump.
— Nu ta’er vi det læmpeligt, sagde Købmanden med sin sindige Røst: saa kommer vi nok tilbords.
Nogle fik sig sat.
— Nej, nej, Fru Lorentzen, raabte den ene
