277
Tvilling: herover. Her maa vi sit’ som i en Char-à-bank med lige Vægt paa hver sit Sæde.
De lo og Stolene skrabede.
Forstanderen, der holdt sig i Nærheden af Joán, sagde:
— Ja, lidt trangt med Plads, det kender vi fra Højskolen, hvor vi gerne vil sé alle Vennerne.
— Nu gik det, sagde Tobakshandleren, der fik sine svære Stolper ned ved Siden af Fru Raabels spinkle Underdel, mens det halve Bord rystede.
— De er jo bange, hviskede Joán, der pludselig havde følt Frøken Gerdas Arm sitre i sin.
— Ja, sagde hun næsten forpustet og vendte Ansigtet op imod ham. Hendes Øjne var helt tomme af Forskrækkelse.
— Naar de bare sad, sagde hun igen.
— Men de sidder jo, sagde Joán saa sagte som før (hvor hun dog lignede en Fugleunge).
— Og De, sagde hun og tog Øjnene bort: kender jo heller ikke saadan — — vores Skik paa Landet.
